I det 13. og 14. århundrede opstod en række laug af håndværkere og handlende. Sådanne laug var en slags broderskab af mænd med det formål at værne om håndværket eller handelen, og der var i disse laug en naturlig gradsinddeling i lærling, svend og mester. Her udvikledes efterhånden bestemte skikke og ceremonier og nogle steder formentlig også ritualer ved optagelse i mesterlauget.Disse skikke og ceremonier var forskellige indenfor de forskellige laug, men meget tyder på, at de har været af en særlig smuk karakter indenfor et bestemt håndværk, nemlig stenhugger- og murerlauget, der opførte middelalderens skønne kirker og klostre, således som vi alle kender dem fra den europæiske kultur arv.
Håndværkerne var ‘Frie murere’, der flyttede hen, hvor arbejdet var, og
murerlaugenes særegne skikke, symboler og ritualer vakte interesse hos mange udenfor håndværkets kreds. Mere filosofisk interesserede mænd begyndte at deltage i murernes møder. De så mere på murernes skikke ud fra at idealistisk tankesæt end ud fra den praktiske brug, og efterhånden opstod foreninger af mænd, som ved deres møder brugte stenhuggerskikke og stenhuggerritualerne som grundlag for at diskutere filosofi og ånd. Sådanne foreninger er historisk fastslået i de 16. århundrede. De bar navnet "Samfund af Frimurer" eller Frimurerselskaber.
I 1717 slog sådanne fire små Frimurerloger i London sig sammen og dannede en Storloge og fastsatte et program for deres arbejde. Fra denne Storloge stammer næsten alt historisk Frimureri. Fra Storlogen af 1717 har Frimureriet bredt sig over hele verden, og i dag arbejder frimurerne verden over med varianter af det oprindelige ritual, der dog flere steder er afpasset lokale kulturer og traditioner.
]]>