lørdag
mar242012

En logeaften i Freja


Overordnet set handler frimureri om at ville udvikle sig selv og om en søgen efter noget, der er større end sig selv. Frimureriet har nogle faste værktøjer og traditioner, men vi har ikke noget facit på, hvordan du skal gøre, og hvad du skal tænke. Du får ikke nogen opskrift på ‘hvad der er det rigtige liv’, men bliver nødt til at tænke og føle efter i dig selv.


Frimurerne har en række hemmelige ritualer, som vi udfører hver gang vi er sammen. Et nyt medlem aflægger tavshedsløfte om, at hun aldrig vil fortælle om det til andre, heller ikke den dag, hun ikke længere selv er medlem. Men hvorfor skal det være så hemmeligt?
“Jeg må ikke fortælle, hvilke ritualer, det er vi bruger. Det skyldes især, at det for nye medlemmer meget handler om at opleve ritualerne på egen krop, og den oplevelse kan blive mindre, hvis man har læst om alt det, der sker, inden,” siger en søster, men løfter alligevel en flig af det, der foregår bag de aflåste døre:
“Vi har et fast åbnings- og luknings-ritual, hvor vi blandt andet tænder lys, hører musik og siger nogle bestemte ting. Det er med til at sætte en meditativ stemning og til at åbne en port ind til sindet. Folk opfatter det meget forskelligt, men for mig minder det om andagt og ydmyghed.”
        Hvis man kan finde ro i frimureriet giver det god mening, at mange er interesseret. Det ligger i tiden, at vi har brug for oaser, hvor vi kan holde en pause fra den travle virkelighed. Frimurerne kan tilbyde noget, mange af de andre sælgere i det åndelige supermarked ikke kan:
“Frimureriet er for mig en blanding af meditation, åndelige oplevelser og en erkendelse gennem en tankerække, af hvem jeg er,” forklarer søsteren.
“Jeg mener, vi lever i en tid, hvor ånden ikke bliver gødet. Det giver en modreaktion i samfundet, hvor folk lider af angst og depression.
Jeg kan gå til min læge, hvis jeg har problemer med min krop, og jeg kan gå til psykologen, hvis jeg vil arbejde med min sjæl. På samme måde arbejder jeg med min ånd, når jeg er i logen.
De ritualer, vi arbejder med i frimureriet, er oldgamle. De er skabt i en tid, hvor mennesket var tættere på det åndelige, end vi er i dag, og jeg tror, vi kan bruge dem som en genvej til at opnå en åndelig tilstand, som vi har brug for, men har fjernet os fra i moderne tider.”
charity.jpg        Søsteren fortæller, at en af reglerne for et nyt medlem er, at hun ikke må sige noget det første år under ritualerne. I stedet skal medlemmet blot sidde og suge til sig. Og hun erkender også, at det kan være en af grundene til, at det langt fra er alle, der, som hun selv, bliver hængende som medlem af logen i næsten 20 år:
“Når du ikke må sige noget, bliver følelserne inde i kroppen. Man får ikke noget ud, og det betyder, at du kommer til at ‘møde dig selv’ i den stilhed, der er under ritualet. Du kommer også til at møde de dele af dig selv, du ikke bryder dig om. Jeg tror, der er mange, der har meldt sig ud igen, fordi de ikke var klar til netop sådan et møde, siger hun.”
      
 Efter logemødet deler søstrene et let måltid, som vi skiftes til at købe ind til, og vi taler om aftenens forløb samt om løst og fast.

Nogle søstre fortæller om deres oplevelse af medlemsskabet i Freja:

En søster født i 1971, medlem af Freja siden 2006:

"Jeg søgte om optagelse i Freja fordi jeg synes, at livet består af andet og mere end jagten på materielle goder. Jeg ledte derfor efter et fællesskab, hvor jeg kunne udforske de mere åndelige og sjælelige sider af tilværelsen. Samtidig var jeg også tiltrukket af, at Freja er et forpligtende fællesskab, da jeg netop gerne ville have et mere vedvarende tilhørsforhold end man får via f.eks. et kursus.

Har Freja så levet op til mine forventninger? Hertil kan jeg svare et klart og rungende "ja". Freja har ikke bare levet op til mine forventninger, Freja har på alle mulige måder overgået mine forventninger, men det har også krævet en masse arbejde og stort engagement at nå dertil. Frimureriet har først og fremmest givet mig anledning til at arbejde med en række filosofiske og symbolske emner, som har givet mig viden og indsigt. Herudover er der i frimureriet og Freja en masse praktisk arbejde med at afvikle ritualerne og planlægge logemøderne. At være med til at afvikle ritualerne har til tider været en personlig udfordring for mig, men samtidig har det også været med til at give en yderligere forståelse af ritualerne og symbolerne. Planlægningen af logemøderne er for mig at tage del i ansvaret med at få logen til at fungere rent praktisk.

Personligt har jeg altså haft et stort udbytte af frimureriet og Freja, og så er jeg kun lige kommet i gang. Jo længere tid jeg er med, jo mere finder jeg ud af, hvor lidt jeg ved. Så jeg regner med, at frimureriet i Freja skal være en del af mit liv i lang tid fremover."

En søster født i 1957, medlem af Freja siden 2007:

"Før jeg blev frimurer, var mit kendskab til frimureriet meget begrænset, og jeg havde kun en vag fornemmelse af, hvad frimureriet er og hvad frimureriet står for.

Jeg forestillede mig frimureriet som en slags forpligtende fællesskab, hvor medlemmerne arbejder til gavn for alle mennesker. Jeg ansøgte om optagelse, fordi jeg ønskede at blive en del af et sådant  fællesskab, i håb om både fælles og personlig udvikling.

Beslutningen om at blive frimurer er den bedste beslutning, jeg har truffet i mange, mange år. Ritualerne ved logemøderne er altid en stemningsfuld oplevelse. Frimureriet har givet mig mulighed for indlevelse, udlevelse og oplevelse samt refleksion, erkendelse og selvudvikling."